Venstre-folk kritiserer regeringens håndtering af kulturbranchen

En genåbning af kultur- og fritidslivet står for langt nede på regeringens prioriteringsliste, lyder det fra en række af Venstre-politikere, heriblandt medieordfører Britt Bager, i en fælles kronik.
Venstres Britt Bager og Bertel Haarder er blandt skribenterne af kronikken i Berlingske, hvor partiet kalder på en plan for genåbning af kulturlivet. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Venstres Britt Bager og Bertel Haarder er blandt skribenterne af kronikken i Berlingske, hvor partiet kalder på en plan for genåbning af kulturlivet. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Kultur-, idræts- og foreningslivet er afgørende faktorer for danskernes sundhed og trivsel, både mentalt og fysisk, og derfor bør der sættes skub i genåbningen af institutionerne, lyder det fra en række Venstre-politikere med ordførerskaber på området i en kronik i Berlingske.

De mener, at coronakrisen har vist, hvor afgørende kultur-, idræts- og foreningslivet er for samfundet og trivslen, og derfor er det også "på tide", at området ikke bliver smidt nederst på den politiske prioriteringsliste.

"Vores opråb er, at Danmark har brug for, at Folketinget skaber en genåbningsplan for hele kultur-, idræts- og foreningslivet. Med klare anvisninger på, hvad, hvor hurtigt og i hvilken rækkefølge, vi kan genåbne kulturlivet, idrætten og foreningsaktiviteterne – og de mange virksomheder, der er afhængige af det," skriver Venstre-politikerne bl.a. i kronikken.

Underskriverne er kultur- og medieordfører Britt Bager samt idrætsordfører Stén Knuth, Kim Valentin, der er kultur- og folkeoplysningsordfører og Bertel Haarder, Jan E. Jørgensen, Ellen Trane Nørby og Hans Chr. Schmidt, der alle er medlemmer af Folketingets kulturudvalg.

Minister: Det er for tidligt at begynde genåbning af kulturinstitutioner 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også