DF vil afsætte penge til ny streamingtjeneste

Streamingtjeneste bl.a. præinstalleret på smart-tv skal byde på dansk kulturindhold, lyder et forslag fra Dansk Folkeparti.
Morten Messerschmidt, kulturordfører, Dansk Folkeparti. | Foto: Aleksander Klug/Ritzau Scanpix
Morten Messerschmidt, kulturordfører, Dansk Folkeparti. | Foto: Aleksander Klug/Ritzau Scanpix

Offentlige kulturinstitutioner skal levere indholdet til en ny dansk streamingtjeneste med en årlig bevilling på 50 mio. kr., som Dansk Folkeparti foreslår bliver oprettet som led i de kommende finanslovsforhandlinger, skriver Kulturmonitor. Streamingtjenesten skal præinstalleres som app i alle danske smart-tv.

"Tanken er, at du via dit smart-tv går ind på en platform, der ligger side om side med Netflix, HBO, DR og alle de andre, og så kommer der – fuldstændig som du kender det fra de kommercielle udbydere – en række foreslåede tilbud. Derfra kan du så gå længere ned i nogle underkategorier, hvis du eksempelvis ønsker at se skuespil, historiske udstillinger, opera eller hvad det måtte være," siger Morten Messerschmidt, kulturordfører for Dansk Folkeparti, til Kulturmonitor.

Regeringen præsenterede i august sit forslag til næste års finanslov. Den indeholder bl.a. penge til at drive de to DR-kanaler P6 og P8 videre i 2021 og en ambition om at finde penge til at sløjfe anden runde af besparelserne på DR's budget, der, som sagerne står nu, skal gennemføres i 2022 og 2023.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også