Joy Mogensen: Børn og unges medievaner bliver centralt tema i medieforhandlinger

Med en ny hjemmeside som værktøj vil kulturminister Joy Mogensen sætte spot på børn og unges færden i den digitale medievirkelighed. 
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

De kommende medieforhandlinger vil have de yngste generationers liv og tryghed på sociale medier, streamingtjenester og andre digitale mediekanaler i fokus. Det skriver kulturminister Joy Mogensen (S) i et debatindlæg på Altinget Kultur.

"Børn og unges medievaner bliver et helt centralt tema i de kommende medieforhandlinger, og jeg vil de næste måneder tale med både medier og andre relevante aktører for at få deres input," skriver hun.

I den forbindelse lancerer Kulturministeriet hjemmesiden Trygtid.dk, hvor alle danskere ifølge ministeren inviteres til at komme med forslag til, hvordan børn og unge kan få den bedste digitale barndom og ungdom, og hvad de største udfordringer i den digitale medievirkelighed er.

Det er endnu uvist, hvornår ministeren vil indkalde til forhandlingerne om en ny medieaftale, som blev lovet i forbindelse med regeringsskiftet sidste sommer.

Sidst i februar lød det fra regeringens støttepartier Radikale, SF og Enhedslisten, at de forventer, at forhandlingerne først vil gå i gang på den anden side af sommerferien, selvom de har opfordret til, at de går i gang i foråret.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også