KU-studerende oplever pres på "det frie ord" - nu går minister ind i sagen

En række studerende fra Københavns Universitet har i et åbent brev råbt politikerne op, fordi de ifølge et åbent brev er bekymrede over, at "det frie ord" er under pres. Politikere betegner sagen som alvorlig og vil have undersøgt, om ytringsfriheden er truet.
Foto: Jens Honoré/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Honoré/Ritzau Scanpix

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen går nu ind i en sag på Københavns Universitet, hvor studerende har fået revet valgplakater ned i forbindelse med et universitetsvalg. Det skriver Berlingske.

Ifølge 16 studerende, der har sendt et åbent brev til politikerne, er plakaterne blot det seneste udtryk for en udvikling på universitetet, hvor "et frie ord" må vige for krænkede følelser. Det vækker ifølge ministeren bekymring, hvis der skabes en hverdag på universiteter, hvor der ikke er plads til debat og diskussion.

"Hver eneste gang jeg hører, at der er demokratiske valghandlinger, som ikke foregår frit og åbent, så er det alvorligt. Det er uanset, om jeg er på valg til Folketinget, eller om det er valg til studienævn. De studerende henviser også til noget bredere, og det er en diskussion, der foregår alle steder i vores samfund. Vi skal øve os i at finde en balance og rumme hinanden, samtidig med at vi jo stadig har brug for, at meninger og holdninger brydes," siger Ane Halsboe-Jørgensen til Berlingske.

Også hos uddannelsesordførerne i Venstre og Liberal Alliance, henholdvis Ulla Tørnæs og Henrik Dahl, vækker sagen bekymring, og de ønsker nu at få undersøgt, om ytringsfriheden reelt er truet på det københavnske universitet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også