Tænketank opfordrer til reformering af mediestøtten

Ifølge tænketanken fylder staten mere i mediebilledet i Danmark end i de lande, vi sammenligner os med, og derfor er det på tide med en reformering af mediestøtten.
Foto: PR/Cepos
Foto: PR/Cepos

Tænketanken Cepos mener, at den danske mediestøtte er med til at skævvride mediemarkedet, og derfor opfordrer Cepos til en reformering af støtten.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten fremhæver Otto Brøns Petersen, analysedirektør i Cepos, at mens dagbladenes oplagstal og støtte er faldende, vokser støtten til Danmarks Radio. I 2015 fik DR 3,7 mia. kr. af den samlede støtte på 5,2 mia. kr., mens dagbladenes direkte og indirekte støtte via nulmoms beløb sig til 0,7 mia.

"Som en nylig Cepos-analyse har vist, fylder staten mere i mediebilledet end i de lande, vi normalt sammenligner os med. Vi har højere licens, flere offentligt ansatte journalister og mindre liberalt støtteregime. Med den udvikling, der er i gang, tegner det til at blive værre, hvis ikke mediepolitikken reformeres grundlæggende," skriver Otte Brøns Petersen.

Ideelt set bør mediemarkedet slet ikke subsidieres, mener Cepos. Tænketanken mener dog, at hvis der endelig er politisk ønske om at fremme bestemte mål, bør støtten være åben for alle, som den f.eks. er på filmområdet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også