Tænketank ønsker mere frit valg til licensbetalerne

Medieforbrugerne skal i fremtiden selv kunne beslutte, hvilke medier de bruger deres licens på. Konkret skal det ske via en slags mediecheck, siger analysechef i tænketanken Cepos.
Otto Brøns-Petersen, analysechef, Cepos. | Foto: PR/Cepos
Otto Brøns-Petersen, analysechef, Cepos. | Foto: PR/Cepos

Tænketanken Cepos mener, at medieforbrugerne i fremtiden selv skal være herre over, hvad de bruger deres licens til. Det skriver Journalisten.

"I dag skal børn ifølge loven have en uddannelse, fordi der er ting, de skal lære. Enten kan de gå i en folkeskole eller forældrene kan få offentlig støtte til, at barnet går på privatskole. Vi ønsker det samme valg på medieområdet," siger Cepos' analysechef, Otto Brøns-Petersen, til Journalisten.

Cepos præsenterer tankerne i rapporten "Mediereform for at sikre konkurrence og mangfoldighed i det danske mediebillede". Her slår Cepos til lyd for, at den automatiske tildeling, hvor DR i dag får størstedelen af licensmidlerne, udskiftes med en frit-valgs-ordning. Konkret skal mediebrugerne have en medievoucher, som de kan bruge på at anskaffe sig medieindhold efter eget valg. Ifølge Otte Brøns-Petersen skal det være et kritierie, at "der skal være en bestemt mængde kvalitetsjournalistik" i de medier, som voucheren gælder til.

Cepos mener samtidig, at DR fortsat skal eksistere, men at det skal ske på markedsvilkår.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også