MediaWatch

Sådan laver du en medieforretning

Kun få start ups overlever. Endnu færre gør det, når branchen hedder "medier". Men hvad er opskriften på at lykkes? Nichehusets direktør Oskar Herrik Nielsen giver ti råd til, hvordan du laver en medieforretning.

Har Mark Zuckerberg, Rupert Murdoch eller Karsten Ree funded dit nye medie? Så læs ikke videre.

Til dig, der skal klare dig selv, og som har besluttet dig for at starte et medie og gøre det til en forretning, har jeg ikke godt nyt: Det bliver svært. Det kommer til at gøre ondt. Du vil være ved at give op flere gange undervejs. Du risikerer at gå fra hus og hjem - for du satser jo alt. Og hvad med dit udmærkede job med pension og seks ugers ferie, som du nu må vinke farvel til?

Næsten alle vil sige, at dit projekt aldrig bliver til noget - og dem, som ikke siger det, vil inderst inde ikke tro på din idé. For hvem i al verden finder på at starte et medie i en tid, hvor dagbladene dør, nyheder - fake som unfake - bliver gratis og mere tilgængelige, og annoncekronerne flyder over Atlanten til skattebeskyttede amerikanske mediegiganter, der i antal kan tælles på en hånd? Det må være odds 1:100 for, at du lykkes.

Læser du stadig? Så giver jeg dig mine ti råd til, hvordan du faktisk kan få en forretning op at stå. De principper, som jeg selv har haft gode erfaringer med i min forretning.

1. Hobby eller forretning?

Du skal gøre op med dig selv, om du starter dit medie for sjov, eller fordi du vil lave en forretning. Der er intet i vejen for at lave et medie som hobbyprojekt - det har jeg selv prøvet. Men hvis dét er din ambition, så bliver dit medie aldrig en forretning. Min definition er enkel: Kan du efter et år betale dig selv markedsløn, og giver din virksomhed overskud - så har du skabt en medieforretning.

2. Giv dig selv ét år

12 måneder. 365 dage. 8.766 timer.

Mange iværksættere begår den fejl at tro, at tid ikke er et af de vigtigste parametre for succes. "Ting tager tid", "det skal nok gå", "lad markedet modne," er i min optik sludder og vrøvl - og dårlige undskyldninger for, at du eksekverer for langsomt, er for sløv eller for forsigtig. Der er intet evident, der taler imod, at du skulle kunne og bør lykkes hurtigt. Se bare på unicorns som Facebook, Twitter og Snapchat, der allerede som start ups blev værdisat til over en milliard dollar.

Disruption er i sig selv en god grund til at sætte sig en deadline: Måske findes dit medies distributionskanal end ikke om 13 måneder, fordi medieverden udvikler sig så hurtigt, som den gør? Dit medie skal være en forretning om et år. Bare kom i gang!

KPI'er er vigtige i den sammenhæng. For de skal styre dig mod din succes. Sæt tre mål, der skal være indfriet om et år - og nå dem. Det kunne være antal brugere, antal kunder og omsætning. Men du skal selv diktere dine mål - ellers bliver de ikke indfriet.

3. Gratis eller dyrt

Gratis for de mange - dyrt for de få. Ingen - eller tilstrækkeligt få - vil betale 29 kr. om måneden for at læse noget, de dybest set har en følelse af at kunne få gratis på de sociale medier og gennem statsmediet DR, som de jo allerede har betalt licens for. Og kun din bedstemor og hendes nabo vil trykke på 'donér'-knappen i toppen af dit website (hvor der i øvrigt burde ligge en annonce for McDonald's).

Mikrobetaling er yt. Bare spørg på Rådhuspladsen (hvor Politiken netop har forhøjet abonnementsprisen, red.). Dit medie har to forretningsmodeller og to chancer for at overleve:

A) Gratis = annonce- og datafinansieret (nice-to-know).

B) Dyrt = abonnementsbetaling på højt niveau (kan opfattes som dyrt) af et betalingsvilligt publikum (need-to-know).

4. Nichemedie eller verdensmedie

Nichen i nichen. Jo smallere, desto bedre. Min virksomhed, Nichehuset (annoncesalgsbureau, red.), er sat i verden for at skabe forretning for BtB-nichemedier. Er der 1.000 mennesker i målgruppen for dit medie, er der formentlig potentiale til at få halvdelen som brugere - og så har du et kundegrundlag.

Alternativt skal du lave et uendeligt bredt, verdensomspændende medie som Facebook, Twitter og Youtube.

5. 90 pct. salg - 10 pct. indhold

Dit fokus skal være klart fra start, for du har ikke råd til at miste momentum: Ni ud af ti af dine vågne timer skal du sælge dit medie - den sidste time kan du skabe indhold til det. Det kan lyde helt hen i vejret for en journalist, men faktisk tror jeg, at forkert prioritering af iværksætterens tid er en af de væsentligste årsager til mediedød.

6. 1 pct. idé og koncept - 99 pct. eksekvering og talent

En af de største fejl - som jeg selv ofte begår - er at overvurdere forretningsidéen og konceptets betydning. Og undervurdere vigtigheden af at føre den ud i livet.

SWOT-analyse, organisationsdiagrammer, logo, branding, internetdomæner og mediets navn kommer så absolut i anden række. Disse CBS-øvelser har stort set ikke noget at gøre med, om dit medie bliver til en forretning - men det har din evne, din flid og dit talent til at eksekvere.

7. Du skal ofre dig selv - måske er det nok

Der er i min verden ikke noget, der hedder deltidsarbejde, når man er iværksætter. Fuldtid. Og det betyder 60-80 timer om ugen. Tør du ikke tage springet, tror du ikke nok på dig selv og din idé, og så bliver det aldrig til noget.

Derimod er det - modsat hvad mange siger - ikke nødvendigt at have skrabet hundredetusinder sammen, inden du kan gå i gang. For det er dig, der er maskinen - du fører pennen! Ofrer du dig selv fuldt ud, er det måske nok til bestige bjerget, der kan synes så uoverkommeligt højt.

8. Mediestøtte? Nej tak!

Du har hørt om mediestøtte, ikke? Glem den. Bliver du mediestøtteberrettiget - og findes dit medie til den tid - så søg. Men støtten skal kun ses som et supplement og har intet med forretning at gøre. Kan et medie ikke overleve uden statens hjælp, er det ikke bæredygtigt og dermed ikke en forretning.

Følg pengene. Vær ikke for fin til at lave dét, dine brugere vil have. Om det er langhårede solohistorier om magtmisbrug i den tredje verden eller frække, korte citathistorier fra Se og Hør. Som Dirch Passer og Otto Leisner var enige om: "Det lette er ofte det svære."

9. Du skal sælge - ingen andre kan eller vil

Du skal selv kunne det hele. Direktør. Redaktør. Udvikler. Marketing og SoMe. Designer. Bogholder. Sælger. Kaffebrygger. Du kan ikke lade din medieforretning bero på andre!

Du skal selv ud og sælge dit medie. Ingen andre kan eller vil påtage sig det. Hvis nogen siger andet, er der ingenting i det for dig.

Du behøver ikke at være den fødte sælger, være smart-i-en-fart og have læst Donald Trumps "The Art of the Deal" forfra og bagfra. Men du skal turde. Og ville. Min erfaring er, at dét, der virker bedst, er ærlighed og at mange faktisk gerne vil give dig en chance, når du kommer med hatten i hånden og beder om deres hjælp.

Kan du overbevise din første kunde om at betale dig 1.000 kr., så er det en meget vigtig succes, som du bør fejre med alle, du kender. Ring til mig, når du har solgt din første annonce eller dit første abonnement.

10. Dyrk ikke mediebranchen - dyrk dine kunder

Nu er du selvstændig. Ikke lønmodtager. Så i stedet for at dyrke dine kolleger rundt om i mediehusene og melde dig ind i netværksgrupper, round table og gå på iværksættermesser, så dyrk dine kunder - det er dem, der betaler regningerne.

Mød op. Vær til stede. Lær folk at kende. Fortæl om dit medie og dine mål. Tryk folk med penge og i din målgruppe i hånden. Visitkortet virker stadig.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere