Offentlighedsloven skal revideres, står der i trekløver-regeringens regeringsgrundlag. Og ifølge Dansk Journalistforbund, der kritiserer den nuværende lovgivning for at have ført til markant mere lukkethed i den offentlige forvaltning, bør regeringen skele til miljøoplysningslovens bestemmelser. Det skriver Lars Werge, formand for Dansk Journalistforbund, i en indlæg i Politiken.

Miljø- og Fødevareministeriet er således underlagt miljøoplysningsloven, som henviser til den gamle offentlighedslov fra 1985. Her er dokumenter, som defineres som miljøoplysninger, underlagt et andet krav om offentlighed.

"I al sin enkelhed er mit og Dansk Journalistforbunds forslag til at opfylde regeringsgrundlagets ord om at "lempe ministerbetjeningsreglens beskyttelse af den interne og politiske beslutningsproces" at rulle bestemmelserne i miljøoplysningsloven ud over hele det danske embedsapparat i en offentlighedslov, der sigter til miljøoplysningslovens bestemmelse," skriver Lars Werge i indlægget i Politiken.

Senest har en hidtil ukendt ændring i den seneste offentlighedslov fået Folketingets Ombudsmand til at rette henvendelse til Folketingets Retsudvalg.

Sagen rækker tilbage til 2015. Her gav Finansministeriet afslag på en anmodning om aktindsigt fra en journalist på Politiken. Anmodningen gik på de tilbud, som blev givet ved salget af DONG. Anmodningen blev afvist med henvisning til lovens paragraf 30, som siger, at retten til aktindsigt ikke gælder oplysninger om forretningsforhold, hvis det er af "væsentlig økonomisk betydning" for virksomheder, som oplysningerne handler om.

Formuleringen i offentlighedsloven er ikke ny, men det er tankerne bag den. Nu gælder der en formodningsregel, som tager som udgangspunkt, at oplysninger af den karakter ikke er omfattet af retten til aktindsigt.