Hackerangreb rammer 500 millioner Yahoo-brugere

Oplysninger fra mindst 500 millioner brugerkonti blev stjålet fra Yahoo for to år siden, bekræfter selskabet.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
AF RITZAU/REUTERS

Personlige oplysninger knyttet til mindst 500 millioner brugerkonti er blevet stjålet ved hackerangreb mod Yahoo.

Internetselskabet bekræfter torsdag, at hackere har brudt ind i dets systemer og har taget store mængder data.

Der kan være tale om et hackerangreb, som en stat står bag, tilføjer internetgiganten.

"Yahoo arbejder tæt sammen med politiet i denne sag," oplyser selskabet.

Der er blandt andet stjålet navne, e-mailadresser, telefonnumre, fødselsdatoer, krypterede passwords og i nogle tilfælde også de sikkerhedsspørgsmål og svar, som brugere kan oplyse for at få adgang til deres konto.

Derimod er oplysninger om brugernes bankkonti og kreditkortoplysninger samt ikkekrypterede passwords formentlig ikke stjålet, meddeler Yahoo.

Det store datatyveri er foregået i slutningen af 2014.

"Yahoo er i færd med at give besked til brugere, der kan være påvirket, og har taget skridt i retning af at sikre deres konti," meddeler Yahoo.

Disse skridt inkluderer blandt andet at annullere sikkerhedsspørgsmål og svar samt informere de brugere, der kan være ramt.

/ritzau/Reuters

 FBI undersøger hacking mod amerikanske medier

 Svensk medie udsat for nyt hackerangreb

 Medie: Millioner af Twitter-brugeres adgangskoder er hacket 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også