I løbet af den nye offentlighedslovs første 18 måneder har landets ministerier hemmeligholdt oplysninger 379 gange med henvisning til to omstridte paragraffer. Det skriver Information.

Offentlighedslovens paragraf 24 og paragraf 27, nr. 2 giver ministerier mulighed for at nægte medier, borgere eller andre myndigheder aktindsigt i bestemte dokumenter, der udveksles i forbindelse med ministerbetjening eller mellem en minister og folketingsmedlemmer.

Paragraf 24 er bl.a. blevet benyttet i Se og Hør-sagen til at mørkelægge dokumenter, som blev udvekslet mellem Justitsministeriet, Rigspolitiet, Politiets Efterretningstjeneste, Rigsadvokaten samt Erhvervs- og Vækstministeriet til brug for ministeriets besvarelse af en række spørgsmål fra Folketinget.

Ministeriernes brug af paragrafferne vækker kritik fra flere medier. Det skævvrider debatten og gør det svært at belyse aktuelle sager som den om Se og Hør tilbundsgående.

”Selvfølgelig skal medierne ikke kunne få alt at vide, men at spille ministerbetjeningskortet ind her er helt hen i vejret. Derfor står Se og Hør-sagen nu som et spørgsmål om den daværende redaktør Henrik Qvortrup. Men hvad med Nets og Erhvervsstyrelsens rolle? Hele den sag er fortsat helt ubelyst,” siger Simon Andersen, tidligere redaktionschef på BT og nuværende nyhedschef på Radio24syv.

Graverchef på Politiken, John Hansen, kritiserer ifølge Information, at paragraf 24 er en gummiparagraf, som kan bruges til at mørkelægge alt.