MediaWatch

Så ofte benytter ministerier mørklægningsparagrafer

Den nye offentlighedslov lagde op til, at myndighederne skulle bruge regel om meroffentlighed, men det er kun sket i 67 sager. Ministerier har derimod givet afslag på aktindsigt i 360 sager.

Foto: Colourbox

Selv om offentlighedslovens bestemmelse om ministerbetjening skulle anvendes restriktivt, har ministerierne i lovens første halvandet år brugt den omstridte paragraf til at hemmeligholde oplysninger og dokumenter i 360 tilfælde.

Og kun i hver femte sag har ministerierne kompenseret ved at benytte reglen om meroffentlighed. Det skriver Dagbladet Information.

360 gange har embedsmænd i ministerierne i det første halvandet år af den nye offentlighedslovs levetid anvendt den omstridte bestemmelse om ministerbetjening til at hemmeligholde oplysninger og dokumenter, som der potentielt kunne have været adgang til under den gamle offentlighedslov.

Og selv om loven lægger op til, at myndighederne giver såkaldt meroffentlighed i dokumenter, som kan hemmeligholdes i kraft af lovens § 24 om ministerbetjening, sker det kun i hver femte sag.

Det viser en opgørelse om ministeriernes brug af § 24 i perioden januar 2014 til juni 2015, som Information har foretaget på baggrund af aktindsigt. Det er den hidtil største undersøgelse af den omstridte paragraf.

Paragraffen giver mulighed for at mørklægge alle dokumenter og oplysninger, som indgår i en sammenhæng, hvor en minister har – eller en gang i fremtiden kan tænkes at få – brug for rådgivning fra sine embedsmænd. Da et flertal i Folketinget i foråret 2013 vedtog den nye offentlighedslov, understregede daværende justitsminister Morten Bødskov (S) imidlertid, at § 24 ikke skulle anvendes i flæng, men tværtimod restriktivt.

Blandt de 360 sager, som er blevet hemmeligholdt ved hjælp af § 24, er en lang række af de sager, der har haft presses bevågenhed - blandt andre sagen om salget af DONG, om SKAT’s fejlbehæftede ejendomsvurderinger, om listeriabakterier i rullepølse og om Retsudvalgets aflyste besøg på Christiania, der endte med at koste Morten Bødskov (S) posten som justitsminister

Kun i 67 af sagerne har ministerierne anvendt meroffentlighed til alligevel at give aktindsigt, sådan som offentlighedsloven lægger op til, at de skal gøre i videst muligt omfang. Og tilmed er der i disse sager i mange tilfælde kun givet meroffentlighed i enkelte oplysninger eller få dokumenter, mens resten fortsat hemmeligholdes.
Mediejurist og offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen finder opgørelsen alarmerende.

”Med de meget brede undtagelser, som ministerierne har fået til at undtage dokumenter fra aktindsigt, kan de lukke helt ned for den politiske beslutningsproces. Informations opgørelse viser, at meroffentlighed ikke fungerer som en modvægt af betydning, fordi det er et frit skøn for ministerierne, om de vil give den,” siger Oluf Jørgensen, som selv var medlem af Offentlighedskommissionen, der havde til opgave at forberede den nye offentlighedslov.

Simon Andersen, der er nyhedschef på Radio 24syv, er en af de journalister, der har stor erfaring med den nye offentlighedslov. Han kan ikke på stående fod komme i tanke om en afgørelse om aktindsigt, som han har modtaget i den senere tid, hvor § 24 ikke er blevet taget i anvendelse. Da offentlighedsloven blev vedtaget i 2013, mente han ellers, at protesterne mod § 24 var overdrevne og udtryk for ”rutinemæssigt klynkeri”, som han formulerer det. Nu har han skiftet mening. 
”Reelt er loven om ikke ubrugelig, så meget mindre brugelig end rimeligt er,” siger Simon Andersen og tilføjer: ”Jeg kan ikke sige andet end, at det må have ført til ringere dækning.”

Antallet af oplysninger og dokumenter, der er blevet hemmeligholdt i kraft af bestemmelsen om ministerbetjening, svinger fra sag til sag. I nogle sager kan det være et par afsnit eller få dokumenter, der hemmeligholdes, men i mange sager er antallet meget større - helt op til 134 hemmeligholdte dokumenter i en enkelt afgørelse, viser Informations opgørelse.

Justitsministeriet modtager ca. 400 aktindsigter pr. år, og er også det ministerium, der oftest har anvendt § 24, nemlig i 99 afgørelser. På andenpladsen kommer Finansministeriet med 36 afgørelser, på tredjepladsen Udenrigsministeriet med 35 afgørelser, mens Statsministeriet følger på fjerdepladsen med 31 afgørelser.

For nogle af ministeriernes vedkommende har det været muligt at opgøre, hvor mange afgørelser om aktindsigt de i alt har afgjort i den undersøgte periode. I det samlede tal indgår også sager, som ikke har haft nogen politisk bevågenhed og derfor heller ikke har haft offentlighedens interesse - eksempelvis sager af teknisk karakter eller personsager. Det er derfor ikke muligt at afgøre, hvor stod en andel af de sager, der har haft offentlighedens interesse, som er blevet hemmeligholdt ved hjælp af reglen om ministerbetjening.

Information har bedt ministerierne om kommentarer. Generelt svarer ministerierne med at henvise til reglerne og oplyse, at de i hver enkelt afgørelse har foretaget en konkret afvejning mellem § 24 om ministerbetjening og § 14 om meroffentlighed.

Mere fra MediaWatch

Kulturminister om regulering af sociale medier: Vi har sovet i timen

Regeringen er på vej med et lovforslag om regulering af ulovligt indhold på sociale medier. Det er led i en ambition om i højere grad at kunne stille techselsaber til ansvar for spredningen af indhold på deres platforme. Men der mangler et opgør med indhold, der er skadeligt uden at være ulovligt, lyder det fra kulturministeren.

Filmfolk vil have lavet om på støttemodellen til dansk film

DR og TV 2 bør i fremtiden skulle forpligte sig til støtte danske spillefilm, inden de går i produktion, i stedet for at det sker på bagkant som i dag. Det bør et nyt medieforlig lave om på, lyder det fra Danske Filminstruktører, der bakkes op af Producentforeningen og DFI.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs