Loven, der opsætter kriterierne for mediestøtten, er i nogle tilfælde "vanskelig at administrere i praksis". Derfor afgør menneskelige skøn i nogle tilfælde, om et medie får del i den årlige mediestøtte på knap 400 mio. kr., skriver Medienævnet i sin årsrapport ifølge Finans.

"I en række tilfælde er det en meget skønspræget vurdering. I langt hovedparten af sagerne har der ikke været tvivl om, hvorvidt et medie var støtteberettiget. Men i en række grænsesituationer kommer det an på et meget konkret skøn, og det kan være svært præcist at vejlede ansøgerne om de krav, de skal opfylde for at modtage støtte," siger Jens Kristiansen, nævnsformand og professor ved juridisk institut på Københavns Universitet, til Finans.

1. januar 2014 trådte den nye mediestøtte i kraft, der for første gang gav netmedier adgang til at få støtte til den journalistiske produktion. Tidligere var støttekronerne forbeholdt papirmedier. Som noget nyt skal medienævnet vurdere bl.a., om et medie er bredt nok i sin dækning, og om det er et reelt nyhedsmedie. Medienævnet skal også vurdere, om projekter, der søger etableringsstøtte til oprettelse af nye nyhedsmedier, kan blive økonomisk levedygtige. Sidsnævnte er ifølge Jens Kristiansen "en vanskelig vurdering", som "selvsagt (er, red.) meget skønspræget".

Oprindeligt skulle den nye mediestøtte evalueres i folketingsåret 2016/2017, men kulturminister Bertel Haarder (V) har fremrykket den evaluering og har allerede sendt høringsmateriale ud. Planen er, at evalueringen skal være færdig inden årets udgang.