MediaWatch

Holst i brev til Løkke: Spindoktor var ansat som personlig assistent

Forsvarsminister Carl Holst (V) skrev i et internt brev til statsminister Lars Løkke Rasmussen, Christian Ingemann var ansat som 'personlig assistent' i Region Syddanmark.

Foto: Ida Munch/Polfoto/Arkiv

Christian Ingemann var ansat som personlig assistent for forsvarsminister Carl Holst (V), da han var regionsrådsformand i Region Syddanmark.

Det fremgår af et internt brev til statsminister Lars Løkke Rasmussen, som Ekstra Bladet er i besiddelse af.

Brevet er underskrevet af Carl Holst og blev sendt i midten af august i forbindelse med ansættelsen af Christian Ingemann som ministerens særlige rådgiver i Forsvarsministeriet.

'Christian Ingemann Nielsen var fra medio 2014 til juni 2015 ansat som presserådgiver i Region Syddanmark og personlig assistent for mig som regionsrådsformand,' skriver Carl Holst i brevet.

Forsvarsministeren har ellers hele tiden fastholdt, at Christian Ingemann ikke var ansat som hans personlige assistent i deres fælles tid i Region Syddanmark.

Spørgsmålet er centralt, fordi der er sået tvivl om, hvorvidt Christian Ingemann har arbejdet for Carl Holst op til folketingsvalget, selv om han fortsat blev aflønnet af Region Syddanmark. Hvis det er tilfældet, har regionen indirekte bidraget til den nuværende forsvarsministers valgkamp, hvilket er i strid med reglerne.

Statsforvaltningen er nu gået ind i sagen på eget initiativ for at undersøge, om der er foregået noget ulovligt.

DR Nyheder har onsdag uden held forsøgt at få en kommentar fra Carl Holst for at få svar på, hvorfor han hidtil har fastholdt, at Christian Ingemann ikke var ansat som personlig assistent.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

B.T. lukker printavisen, cityredaktionerne nedlægges og chefredaktør Jonas Kuld Rathje stopper, Bog & Idé barsler med streamingtjeneste, og DR gentænker kulturdækningen. Det har været en travl uge i Mediedanmark, men du får overblikket over de vigtigste historier lige her.

Den Uafhængige venter øget vækst i 2022 med dyrere abonnement

Radiostationen, der gik i luften i 2020, lagde 20 kr. til abonnementsprisen i marts, hvilket har fået nogle af de betalende lyttere til at falde fra. Medlemstallet ventes dog at vokse og omsætningen stige i indeværende år, vurderer strategichef Kasper Saugmann.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs