DR-topchefs lønhop får løftet pegefinger

Rigsrevisionen vil fremover have en skriftligt begrundelse for lønstigninger a la sidste års til DR's generaldirektør.

Sidste års lønstigning til DR's generaldirektør Maria Rørbye Rønn fra 2,8 til 3,5 mio. kr. får en løftet pegefinger fra Rigsrevisionen, skriver Finans, som har fået aktindsigt i Rigsrevisionens revisionsprotokollat.

Rigsrevisionen konstaterer, at Maria Rørbye Rønns løn ligger på "et højt niveau" sammenlignet med andre offentlige ledere i tilsvarende stillinger, og at lønhoppet i sig selv er "betragtelig".

"En sådan lønstigning bør skriftligt begrundes og dokumenteres, og (Rigsrevisionen, red) skal anbefale, at dette gøres fremadrettet," skriver Rigsrevisionen ifølge Finans.

Her er DR-toppens løn

DR's bestyrelsesformand, Michael Christiansen, siger til mediet, at han tager Rigsrevisionens bemærkning til efterretning, men undrer sig over, at Rigsrevisionen ikke havde bemærkninger til tidligere generaldirektør Kenneth Plummers løn, som lå på samme niveau.

Michael Christiansen udtalte tidligere på året til BT, at lønstigningen til Maria Rørbye Rønns hop skal ses i lyset af, at hun blev ansat på en lavere løn end hendes forgænger på posten.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også