Lisbeth Knudsen er ny formand for Danske Medier

Berlingske Medias topchef er ny formand for Danske Medier. Hun afløser Nordjyskes Per Lyngby, som har valgt at stoppe.

Som ventet bliver det Berlingske Medias adm. direktør og ansvarshavende redaktør, Lisbeth Knudsen, som afløser Per Lyngbye som fomand i Danske Medier.

Det skriver Danske Medier på Twitter, som idag holder generalforsamling.

Formandsskiftet kommer efter, at adm. direktør og ansvarshavende chefredaktør i Nordjyske Medier, Per Lyngby, har valgt at stoppe med et år tilbage af sin valgperiode. Danske Mediers valgudvalg havde indstillet til generalforsamlingen, at Berlingske Medias koncernchef, Lisbeth Knudsen, blev valgt til formand for et år, hvilket også blev tilfældet.

Udsigten til en formandspost i Danske Medier fik Lisbeth Knudsen til for små to uger siden at trække sig fra bestyrelsen i Huset Markedsføring.

Adm. direktør for Jysk Fynske Medier, Jesper Rosener, blev desuden valgt ind i bestyrelsen, som efter generalforsamlingen konstituerede sig med to næstformand, Rasmus Nielsen, udgiver i Altinget, og adm. direktør i JP Politikens Hus, Stig Kirk Ørskov, skriver Danske Medier.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også