Pris-vindende talkshow-vært fyret for kommentar om præsidentfrue

Det kostede den Emmy-vindende talkshow-vært Rodner Figueroa på det populære amerikanske tv-program 'El Gordo Y La Flacaø en fyreseddel, da han i onsdagens program udtalte, at præsidentfruen Michelle Obama "ligner en af skuespillerne i Abernes Planet", skriver Jyllands-Posten.
Tv-værtens kommentar faldt i forbindelse med, at værterne talte om en make-up-artist, som med make-up transformerer sig selv til kendte, herunder Michelle Obama.
"I forbindelse med gårsdagens underholdningsprogram El Gordo Y La Flaca, kom Rodner Figueroa med en komplet forkastelig kommentar om førstedamen Michelle Obama, som på ingen måde afspejler Univisions holdninger eller værdier. Som resultat deraf blev Mr. Figueroa fyret øjeblikkeligt," lød det fra Univision i en pressemeddelelse dagen efter.
"El Gordo Y La Flaca" er en del af det store, spansktalende tv-netværk Univision, som når ud til 94 mio. hjem.
Rodner Figueroa har efterfølgende skrevet et personligt brev til Michelle Obama. I det undskylder han og skriver, at han ikke er racist, og at udtalelsen ikke var rettet mod præsidentfruen.
42-årige Rodner Figueroa vandt i 2014 en Daytime Emmy Award. Han var ansat hos Univision i 17 år og var en fast bestanddel af "El Gordo Y La Flaca" siden 2000.
Relaterede artikler:
Global: Lummer reklame lokker kvinder til VM
For abonnenter
Global: Youtube-stjerne tjener 4 mio. dollars årligt
For abonnenter