SBS Discovery varsler fyringer i Sverige

Promoveringen af programmer mellem SBS Discoverys svenske tv-kanaler - såkaldt cross-promotion - skal fremover ikke længere produceres af koncernen selv.
Det bekræftes overfor mediet af SBS Discoverys svenske pressechef, Dana Panas, der fortæller, at ledelsen onsdag indledte faglige forhandlinger omkring fremtiden for de medarbejdere, der hidtil har produceret trailere for SBS Discovery.
"Den ændring betyder, at SBS Discovery TV stopper med inhouse-produktion af trailere og i stedet flytter trailerproduktionen ud. I onsdag blev de berørte medarbejdere informeret om den foreslåede ændring. Dialog og faglige forhandlinger er i gang med de relevante fagforbund," siger han til Dagens Media.
Det drejer sig ifølge Dagens Medias oplysninger om syv medarbejdere. Trækket fra ledelsen begrundes i, at SBS i Sverige som følge af sammenlægningen med Discovery, gik til at producere trailer til 17 kanaler i stedet for to, og at derfor vil være mere effektivt at foretage produktionen ude af huset.
MediaWatch har kontaktet Discovery Networks' danske pressechef Jesper Jürgensen for en kommentar til, om den dansk tv-forretning, der på samme måde voksede i forbindelse med Discoverys opkøb, går med lignende overvejelser.
Relaterede artikler:
Sådan er de nye tv-kanaler kommet fra start
For abonnenter
2014: TV3 slipper bedst fra kommerciel styrkeprøve
For abonnenter
SBS Discovery: Vi skal være to'er i kommercielt marked
For abonnenter