DR Trafik vil snakke fotofælde-tip med politiet

DR’s trafikradio vil undersøge mulighederne for at tippe lytterne om politiets fotofælder. Politiet er selv splittet.

Politiet har intensiveret brugen af fotofælder med 100 nye vogne til at fange bilisten med en lidt for tung højrefod på speederen. Det har fået debatten til køre om, hvorvidt DR Trafik skal tippe lytterne omkring fotofælderne. DR Trafik er villig til at indgå i dialog med politiet om spørgsmålet, skriver P4 Sjælland.

Ifølge chef for DR Trafik Peder Meisner er man selv ”50/50” omkring, hvorvidt det er en god idé at tippe potentielle fartsyndere. Han er dog villig til at tage snakken med politiet.

”Det er ikke vores (DR's, red.) kerneopgave, men vi kunne godt være interesserede i at hjælpe til med den opgave, hvis politiet mener, at det kan have en effekt. Og dét, jeg har noteret mig de sidste par dage, er, at politiet er delte, i forhold til hvor stor den præventive effekt er ved det,” siger Peder Meisner til P4 Sjælland.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også