Snyd med tv-koder gav betinget fængselsstraf

To nordjyder er idømt betinget fængsel for at stå bag ulovlig deling af tv-koder.
Foto: /ritzau/Niels Hougaard
Foto: /ritzau/Niels Hougaard
RITZAU

To mænd fra Nordjylland er i dømt en betinget fængselsstraf på tre måneder med en prøvetid på et år for at være involveret i en sag om ulovlig deling af koder til betalings-tv.

Ifølge politiet var de to bagmænd for et helt netværk, der delte koderne ulovligt.

Det er Retten i Viborg, som har afsagt dom i sagen, som er kørt som en tilståelsessag.

Politiet slår til mod dansk streamingside

Ifølge anklageskriftet havde de to mænd gjort sig skyldige i at udbyde tv-pakker 'til ikke under 100 brugere mod betaling'.

For cirka et år siden besøgte og ransagede politiet godt 30 adresser i forbindelse med sagen.

På adresserne i Nordjylland, Midt- og Vestjylland og i Syd- og Sønderjylland fandt politiet store mængder af ulovligt krypteringsudstyr.

De to nu dømte bagmænd skal betale et erstatningsbeløb, som Retten i Viborg ikke kan oplyse størrelsen af.

/ritzau/

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også