MediaWatch

Rekord: 120 millioner amerikanere så Super Bowl i tv

Næsten hver anden husstand i USA havde tændt for sæsonfinalen i amerikansk fodbold.

Foto: Brynn Anderson/AP/Polfoto

Et rekordstort antal amerikanere fulgte med på tv, da sæsonfinalen i amerikansk fodbold, Super Bowl, blev spillet natten til mandag dansk tid.

120,8 millioner amerikanere var på plads foran skærmen, og transmissionen blev dermed den mest sete tv-udsendelse nogensinde i USA.

Den tidligere rekord lød på 111,5 millioner og blev sat under Super Bowl sidste år.

I gennemsnit så 114,4 millioner tv-seere med under dette års kamp, mens 118,5 millioner fulgte det store pauseshow, hvor Katy Perry, Missy Elliott og Lenny Kravitz optrådte.

Det oplyser NBC, som havde tv-rettighederne til finalen, hvor New England Patriots slog Seattle Seahawks 28-24 efter en dramatisk finale.

Efter de to første quarters havde både Seahawks og Patriots 14 point, men i tredje quarter eksploderede Seahawks med 10 point og gik dermed ind til de afsluttende 15 minutters spilletid med en føring på 24-14.

Seahawks var dermed på vej til at gentage triumfen fra sidste år, da holdet vandt sin første Super Bowl.

Men Patriots leverede en god slutspurt, og i de sidste minutter lykkedes det at hive sejren hjem. Den tætte afslutning var givetvis med til at trække endnu flere seere til.

Ifølge analyseinstituttet Nielsen, der kortlægger amerikanernes tv-vaner, fulgte 47,5 procent af de amerikanske husstande årets Super Bowl på tv.

/ritzau/Reuters

Mere fra MediaWatch

Tidligere Loud-direktør lancerer nyhedspodcast

Pengene til lanceringen af projektet er de tre måneders løn, som Rasmus Mark Pedersen fik efter at være blevet fyret fra det tidligere Radio Loud. Om et halvt år skal podcasten have økonomi til at ansætte flere medarbejdere.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs