Amerikanske medier går udenom Charlie-tegninger

Store amerikanske medier som New York Times, NBC og CNN har afstået fra at vise de kontroversielle tegninger af profeten Muhammed.
Foto: David Vincent/Polfoto/AP
Foto: David Vincent/Polfoto/AP

Flere af de store amerikanske mediehuse som CNN, NBC, Washington Post og New York Times er væsentligt mere forsigtige end deres europæiske kolleger, når det gælder offentliggørelsen af satiremagasinet Charlie Hebdos profet-tegninger. Det skriver Berlingske.

Mens den amerikanske mediebranches net-opkomlinge som eksempelvis Huffington Post, Buzzfeed og Vox har bragt tegningerne, så lyder der andre toner fra de store medier i landet, hvor man har tradition for at være varsom, når det gælder ytringsfrihed og religion.

”Vi har aldrig fastholdt, at bare det at publicere et billede af Muhammed i sig selv var fornærmende. Vores politik har været at undgå at publicere materiale, som med vilje eller uden formål er krænkende over for religiøse grupper. Det er stadig vores politik. Men de her tegninger falder ikke ind under denne kategori,” siger Washington Post-redaktør Martin Baron ifølge Berlingske.

Hos New York Times lyder forklaringen også, at man normalt ikke bringer billeder eller tegninger, der bevidst har til hensigt at krænke religiøse følelser. Her har man bragt flere andre tegninger fra magasinet, men ikke de omstridte profet-tegninger.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også