Advokat: Aalbæks hæleri-anklage mod teleselskaber er svær

Ifølge en it-advokat bliver det svært for Peter Aalbæk at få de danske teleskaber dømt for hæleri af Zentropas film, sådan som han anklager dem for i en politianmeldelse.
Foto: Linda Johansen, POLFOTO
Foto: Linda Johansen, POLFOTO

Peter Aalbæk har politianmeldt de danske teleselskaber for medvirken til hæleri af Zentropas film. Men ifølge en it-advokat er det en svær sag at få teleselskaberne dømt for anklagerne, siger han til Computerworld.

Det skyldes, at teleselskaberne reelt kun formidler en internetforbindelse, og derfor er det som udgangspunkt ikke dem, man kan gå efter som et filmselskab, der er udsat for pirateri.

"Man skal have fat i dem, der rent faktisk udfører forbrydelsen - og ikke dem, der lægger infrastruktur til," siger Niels Christian Ellegaard, der er partner i advokatfirmaet Plesner, til Computerworld.

I en pressemeddelelse skriver Peter Aalbæk som begrundelse for politianklagen, at hans firma "er blevet bestjålet og danske teleselskaber medvirker til hæleri af de bestjålne varer." Her anklager han teleselskaberne for at se igennem fingre med, at deres bredbåndsforbindelser bliver brugt ulovligt.

Filmmanden henviser desuden til en rapport fra Rettighedsallinancen, som konkluderer, at fem Zentropa-film i perioden 1. juni - 1. september 2014 er downloaded næsten 9.000.000 gange.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også