Global: Mediehuse vil afskære Facebook fra brugerdata

Blandt andre New York Times forsøger angiveligt at begrænse de informationer om besøgendes adfærd, som Facebooks deleknapper sender hjem til det sociale medie, CNN løsner op for flow-tv i ny app, Daily Mail og News Corp indgår forlig i plagiatstrid.
Foto: Paul Sakuma
Foto: Paul Sakuma

Mediehuse deler færre data med Facebook

Facebooks dele- og ”følg os på Facebok”-knappe, som mange medier og andre virksomheder benytter sig af har længe fodret Facebook med store mængder informationer om internetbrugernes gøren og laden, også når de ikke befinder sig på Facebook. Flere mediehuse er dog nu blevet opmærksom på at begrænse Facebooks adgang til data fra deres netaviser, skriver Wall Street Journal. Privatlivssoftwarefirmaet Ghostery tracker Facebooks bokse, der sender data tilbage til det sociale medie, og ifølge dem, så så bl.a. New York Times, AirBnb og flere andre virksomheder nu færre data tilbage til Facebook, og at derfor må have ændret i den kode, der sender data om brugeradfær til Facebook. Ifølge firmaet Qaero, der hjælper medier ESPN, MSNBC og Sports Illustrated med brugerdata, så foretrækker mange af hans klienter heller ikke at dele så meget med Facebook.

CNN løsner op for flow-tv med ny app

Med CNNgo vil nyhedskanalen fremover forsøge at tilpasse sin nyheder til brugerne. App’en, der blev lanceret som CNNx tidligere i år, vil fremover hedde CNNgo og er et opgør med flow-tvs lineære opbygning, skriver Nieman Lab. I app’en får brugerne således selv kontrol over de seneste 24-timers nyhedsdækning, så de ikke behøver at vente på de indslag, de synes er interessante, kommer frem i nyhedskanalens dækning. Samtidig vil CNNgos egen redaktion kuratere links og kommentarer til historien på sociale medier. Samtidig skal CNNgo også spille en rolle, når der er breaking news. Lige så snart der er billeder igennem fra begivenhederne, så vil de køre i app’en, uden at man skal vente på dem på flow-tv. Med tiden vil brugernes præferencer i forhold til programmer og emner desuden komme til at informere præsentationen og måske endda historierne, lyder det fra CNN’s senior editorial director Alex Wellen. De nævnte mediehuse ønsker ifølge WSJ dog ikke at kommentere.

Daily Mail og News Corp begraver stridsøkse i plagiat-sag

Ifølge The Guardian har Daily Mail Australia og Rupert Murdochs News Corp indgået et forlig i en sag om plagiering de to medier i mellem. For tre måneder siden beskyldte News Corp den australske udgave af Mail Online for at have løfted betydningsfulde mængder af indhold fra News Corps medier. Daily Mail Australia svarede prompte igen med lignende beskyldninger mod News Corp. Nu har de to udgivere så indgået et forlig, hvor der ifølge The Guardians oplysninger ikke har været penge involveret.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også