’Journalist’ fylder mindre i jobannoncer

De klassiske dyder er under pres, mens kompetencer i sociale medier vinder frem, viser gennemgang af jobannoncer fra 2005 til i dag.

Skal man beskrive arbejdsgiverens drømmemedarbejder anno 2014 er det en ”strategisk praktikant på de sociale medier”. Sådan signalementet efter en gennemgang af jobannoncer på Kommunikationsforum fra 2005 til i dag.

Det er partner Claus Dahl fra virksomheden 1:0 Strategisk brug af data, som har gennemgået annoncerne, og han konkluderer blandt andet, at de klassiske dyder er under pres. Mens ordet ’journalist’ fremgik i hver fjerde stillingsopslag før krisen, så er antallet nu nede omkring i hver femte.

”Journalistikken er stadig central. At finde én, der kan det sproglige håndværk, er stadig en søgt kvalifikation - og journalistfaget er kommet flot igen oven på en rigtig svær tid efter finanskrisen - men alt i alt er tendensen vigende. Der skal nye kvalifikationer til i stedet for de klassiske journalistiske dyder; research og godt sprog,” skriver Claus Dahl.

I stedet er efterspørgslen på blandt andet praktikanter, strategier til sociale medier og erfaring med videoproduktion nogle af de områder, som bliver mere eftersøgt i jobannoncerne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også