Professor: Se og Hør-redaktører risikerer lang fængselsstraf

Ifølge en strafferetsekspert kan chefredaktører og involverede journalister fra Se og Hør få op til seks års fængsel, hvis de findes skyldige i brugen af ulovligt erhvervede oplysninger, skriver Jyllands-Posten.

Professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard vurderer, at chefredaktører og involverede journalister fra Se og Hør risikerer op til seks år fængsel i sagen om brugen af ulovligt erhvervede oplysninger fra en såkaldt tys-tys-kilde i Nets, skriver Jyllands-Posten.

Professoren henviser til, at politiet tirsdag sigtede den såkaldte tys-tys-kilde efter straffelovens paragraf 263, der under skærpende omstændigheder kan straffes med fængsel indtil seks år. Samme stafferamme gælder dog også for den eller dem, udnytter de ulovligt erhvervede oplysninger.  

"Bestemmelsen om datahæleri kan meget vel være relevant i denne sag for i hvert fald hovedaftageren af de ulovligt tilvejebragte oplysninger og måske også for andre. Den alvorlige strafferamme kommer i spil, hvis der er tale om systematiske eller organiserede forhold. Og hvis chefredaktøren eller en anden i ledelsen har været klar over, hvad der foregik, vil det principielt være strafbart at lade det foregå," siger Jørn Vestergaard til Jyllands-Posten.

Endnu har ingen af de tidligere chefredaktører på Se og Hør har været til afhøring hos politiet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også