Mediebranche har udsigt til stor gevinst på politiske tv-reklamer

Hvis forbuddet mod at sende politiske reklamer på tv blev ophævet, ville det sende et klækkeligt millionbeløb ned i kasserne hos medier og bureauer.
Foto: Lars Krabbe / Jyllands-Posten
Foto: Lars Krabbe / Jyllands-Posten

Hvis det står til Dansk Erhverv, så skal de danske tv-seere også til at møde den slags politiske tv-reklamer, som man ikke mindst kender fra amerikanske valgkampe.

Det ville hjælpe både på den nedadgående indtjening fra tv-reklamer samt højne det politiske engagement hos vælgerne, lyder det ifølge Bureaubiz fra interesseorganisationen.

På baggrund af det danske marked for tv-reklamer og tal fra USA anslår brancheorganisationen Kreativitet & Kommunikation, der er en del af Dansk Erhverv, at ophævelse af forbuddet ville kunne kaste ca. 97 mio. kroner i nye reklameindtægter til medier og mediebureauer af sig.

Søren Friis Larsen, markedsdirektør i erhvervsorganisationen Dansk Erhverv, mener, at forbuddet er forældet.

"Hvis forbrugeren i tv'ets tidlige barndom var letpåvirkelig, har nutidens massive informationsstrøm efterhånden gjort, at selv en 10-årig er i stand til at afkode, hvornår noget er reklame, og præcis hvad der ligger bag de tusindvis af budskaber, vi præsenteres for i løbet af dagen, uanset medie. Derfor virker det helt ulogisk, at tv er det eneste sted, man ikke må reklamere for politiske synspunkter," siger han til Bureaubiz.

DR dropper exitprognoser ved folketingsvalg

Lykketoft afviser stramning af presseregler

Pind: Tiden er kommet til nye presseregler på Christiansborg

S: Journalister sover i lobby-timen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også