Konkurrenter i flæsket på Boxers frit-valg-ordning

YouSee og Telia mener ikke, der er noget nyt i Boxers ordning om at kunne håndplukke enkelte kanaler. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bakker dog op om Boxers ordning som den hidtil bedste.

Boxer Tv’s frie valg blandt tv-kanalerne imponerer ikke konkurrenterne.

Sådan lyder det fra TDC’s YouSee i Jyllands-Posten, efter avisen i går skrev, at Boxer var kommet først med frit valg for forbrugerne til at håndplukke de kanaler, de ønsker, uden om de traditionelle tv-pakker.

”De gør grundlæggende det samme, som vi allerede gør i forvejen. Man kan sige, at de er ni måneder forsinket. De blev gravide den dag, vi fødte, og mens de har været i svangerskab, har vi arbejdet videre med det bland selv-koncept, som vi lancerer til marts,” siger TDC’s mediedirektør Ulf Lund i Jyllands-Posten.

Desuden har Telia efterfølgende også gjort MediaWatch opmærksom på, at man siden 1. januar også hos dem har haft mulighed for at vælge frit mellem 36 kanaler.

Selvom Boxer og konkurrenterne duellerer på ord om deres produkter, så er kontorchef Søren Bo Rasmussen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke i tvivl om, at Boxers tilbud er det hidtil bedste på markedet.

”Vi er ikke blinde for, at der er nogle omkostninger ved at drive sådan et net, men her får man synliggjort de omkostninger og ikke kvalt dem i en pakke med 20 kanaler. Det er selvfølgelig ærgerligt, at Boxer ikke kan få leverance fra nogle af de mest attraktive kanaler, men det er jo ikke Boxers skyld (...) Det er langt fra det samme som YouSees tilbud, hvor man har en grundpakke til en noget højere pris og med 20 kanaler, hvor nogle af dem stadig er betalingskanaler,” siger han til Jyllands-Posten.

Boxer åbner for frit valg af tv-kanaler

Boxer TV's sendeplads er usikker efter 2020

Ny tv-streamingdistributør udfordrer YouSee

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også