Nyt fagblad vil ramme medico-branche

Dansk Medicoteknisk Selskab indgår alliance med udgiveren Techmedia om nyt fagmedie.
Foto: STEEN WREM
Foto: STEEN WREM

De kommende års massive investeringer i ny teknologi og udstyr på blandt andet regionernes nye supersygehuse bliver nu årsagen til et nyt fagblads fødsel.

Dansk Medicoteknisk Selskab (DMTS) og udgiveren Techmedia går ifølge en pressemeddelelse sammen om fagbladet Medicoteknik, der skal komme i en oplag på 2.500 eksemplarer.

”Medicoteknik er et stort område i Danmark. Vi har en stor industri med mange arbejdspladser, og der foregår undervisning og forskning inden for området på stort set alle universiteter herhjemme. Regionerne i Danmark skal desuden over de kommende år investere mere end 40 mia. kr. i sygehuse fordelt på bygninger, udstyr og inventar. Alle der arbejder med medicoudstyr, herunder vores mere end 700 medlemmer, har behov for dybdegående faglig information,” siger formand for DMTS Kim Dremstrup, der er professor på Aalborg Universitet, i pressemeddelelsen.

Techmedia udgiver i forvejen 16 fagblade og ni onlinemedier om en række brancher som eksempelvis Levnedsmiddelbladet, Maskin Aktuelt og Dansk Kemi.

Datagraf halverer bundlinjen

Annoncer: Fald har bidt sig fast i fagblade

Mildt efterår for fagblade  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også