DR afviser MGP-flyttetrussel

Ifølge en avisartikel har DR truet med at flytte det internationale MGP til Herning, hvis ikke ekstraregning for ombygning af Refshaleøen bliver betalt. Det afviser DR nu.

Ifølge en artikel i dagens MetroXpress har DR truet med at flytte det stort anlagte MGP show i maj fra Refshaleøen i København til Boxen i Herning.

Det sker efter, at ombygningen af de gamle B&W-haller til showet er blevet dyrere og dermed kaster en ekstraregning på 13 mio. kroner af sig. Men der har ikke været planer om at flytte showet, skriver DR nu i en pressemeddelelse, hvor executive producer på showet, Pernille Gaardbo, siger:

”Det er ikke rigtigt. Vi truer ikke nogen. Og vi har på ingen måder planer om at flytte showet. Vi har godt samarbejde med Host City Copenhagen, som er de samarbejdspartnere i København, som opbygger arenaen på Refshaleøen,” siger hun til dr.dk/grandprix.

Host City Copenhagen er det projektselskab, der vandt buddet om at arrangere grand prixet i konkurrence med en række andre danske byer. Det består af Københavns Kommune, Region Hovedstaden, Refshaleøens Ejendomsselskab og Wonderful Copenhagen.

DR: Flyttebemærkning kom fra politiker

På vegne af Host City Copenhagen siger adm. direktør Martin Bender, der også har samme titel hos Wonderful Copenhagen, at man ikke har følt sig truet.

Ifølge DR skulle der dog i forbindelse med et møde være faldet en bemærkning fra en regionspolitiker om at flytte showet til Herning.

"Alle parter i Host City Copenhagen har fra starten været klar over, der er en risiko for uforudsete udgifter i forbindelse med så stort et projekt som dette. Det har hele tiden været præmissen. Der er tale om nogle konstruktionsændringer, som medfører større udgifter, og det er på den baggrund, der er blevet bevilget en budgetudvidelse," siger Martin Bender dr.dk/grandprix.

DR kræver penge til MGP-ekstraregning

DR sætter tre værter i spidsen for internationalt MGP

Politisk flertal mod DR's Grand Prix-støtte 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også