Så mange betaler for netnyheder hos Politiken og Jyllands-Posten

Politiken er godt på vej mod at nå målet for det første år, mens antallet af Premium-abonnenter hos Jyllands-Posten runder 10.000.

Der nu gået så mange gennem sluserne i betalingsmurene hos Jyllands-Posten og Politiken, at de to aviser lader tal slippe ud.

Hos Jyllands-Posten er det et år siden, at netlæserne blev tilbudt ekstra vitaminer til de daglige nyheder gennem Premium-abonnementet, og her forventer man ifølge ansvarshavende chefredaktør Jørn Mikkelsen, at antallet af abonnenter runder 10.000 inden årsskiftet.

Sådan ser de danske betalingsmure ud  

”Det er mange flere, end vi håbede på for et år siden. Særligt glædeligt er det, at gentegnings-procenten er så høj. Når først man har prøvet Premium, ønsker man at fortsætte med abonnementet,” skriver han på Jyllands-Posten.dk.

Samtidig noterer avisen sig, at halvdelen af avisabonnenterne også har udnyttet muligheden for at aktivere deres password, så de kan læse med i det digitale betalingsunivers.

Politiken: "Kun i første fase"

Hos Politiken er der stadig et stykke vej til betalingsmurens årsdag, der først er til maj, men ambitionen er her også 10.000 digitale abonnenter det første år. Målet lader til at være inden for rækkevidde, da der nu er 8.500, som lægger de 44 kr. om måneden for det digitale abonnement.

Politiken bryster sig derfor af igen at have sneget sig op over 100.000 abonnenter på tværs af de forskellige abonnementstyper. På trods af at de digitale abonnenter kun lægger en mindre skilling i forhold til de traditionelle avisabonnenter.

”Det gør det ikke, men vi er kun i første fase i forhold til det digitale abonnement. Vi er ude i en proces, hvor vi skal forandre kulturen i forhold til at betale for indhold på nettet. Vi kan ikke på langt sigt holde en journalistisk forretning kørende med 50 kr. i abonnementsindtægt i måneden, men vi vil arbejde videre med prisstrukturen,” siger Politikens digitale chefredaktør Lars Grarup til Børsen.

Magasinjournalistik skal lokke nye læsere til JP

Forsker: Betalingsmure slår først igennem i 2016

JP udvider bag betalingsmuren

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også