JP udvider bag betalingsmuren

Jyllands-Posten skærper forskellen på gratis og betalt indhold online med lanceringen af featurezonen 'Indblik' i abonnementsdelen JP Premium.

Jyllands-Posten opgraderer betalingsdelen JP Premium med feature-zonen 'Indblik', skriver avisen i en pressemeddelelse.

Sektionen samler features, reportager, interviews og baggrundsartikler fra søndagssektionen af samme navn, der er avisens journalistiske flagskib på print.

Til formålet har Indblik-sektionen skræddersyet et redaktionelt design, dersamtidig skal sætte nye standarder for læseoplevelsen online, så den i højere grad kan matche avisen.

”Inspirationen er JP Tablet og en række af verdens bedste digitale magasiner. JP Premium giver hermed vores kvalitetsjournalistik det kvalitetsdesign, den fortjener, og vi viser vejen frem for betalingsjournalistik på nettet,” siger Jyllands-Postens chefredaktør Pierre Collignon i meddelelsen.

JP Premium er en hjørnesten i Jyllands-Postens digitale strategi, der skal løfte brugerbetaling og abonnementssalget på Jp.dk og Epn.dk. Abonnementsmodellen blev lanceret i december 2012 og var blandt de første, som dagbladene har rullet ud det seneste år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også