Jelved: Nej, politikerne kan ikke lukke 24syv

Kan Berlingske People finde en egnet køber til radioen, kan politikerne ikke lukke for licensen til Radio24syv, siger kulturminister Marianne Jelved.

Hvis der kan findes en egnet køber til Berlingske Medias andel af Radio24syv, kan Folketinet ikke blande sig i, om radioen skal have lov til at fortsætte eller ej. Det fastslår kulturminister Marianne Jelved (R) i et svar til Sociademokraternes medieordfører, Mogens Jensen. Det skriver Politiken i dag.

Dermed sætter kulturministeren altså punktum for spekulationer om, hvorvidt politikerne kan bruge den igangværende salgsproces i Berlingske Media til at lukke for licenshanen til Radio24syv.

Mogens Jensen, der har markeret sig som modstander af den udliciterede licenskanal, bad i begyndelsen af juli Kulturministeriet om en juridisk vurdering af, om Folketinget kan beslutte, hvorvidt radioen skal fortsætte for statspenge, hvis den bliver solgt, i de seks år, der er tilbage af stationens licens.

Svaret fra kulturministeren er, at  ejeren af den fjerde FM-kanal har ret til at overdrage eller sælge programtilladelsen - hvis Radio-og tvnævnet forinden godkender salget. Nævnet skal i sin godkendelse lægge vægt på, om vilkårene for tilladelsen fortsat vil være opfyldt efter overdragelsen.

Radio24syv søger om lempelser i sendetilladelsen
Radio24syv risikerer bøde af staten
Radikale klar til at diskutere statsstøtte til Radio24syv
Mogens Jensen vil lukke for licens-hanen til Radio24syv

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også