DF vil straffe sløve ministerier med sur smiley

Offentligheds-kontrol. Overholder myndigheder og ministerier ikke tidsfristen for svar på aktindsigter, skal de hænges ud på deres egen hjemmeside, mener DF.
Foto: Lars Krabbe / Jyllands-Posten
Foto: Lars Krabbe / Jyllands-Posten

Ministerier og andre myndigheder skal hænges ud, hvis de ikke svarer journalisters anmodninger om aktindsigt i tide. Det mener Dansk Folkeparti, der foreslår en smiley-ordning for overholdelse af offentlighedsloven, skriver Politiken.

DF har tidligere kritiseret den nye offentlighedslov, og vil nu fremsætte forslaget om en smiley-ordning i det nye Folketingsår.

En kontrol-ordning skal tilskynde ministerier og andre myndigheder til at overholde svarfristen, der i den nye lov blev forkortet fra 10 kalenderdage til syv arbejdsdage.

"Der er desværre en tendens til, at embedsværket trækker sagerne i langdrag, når journalister henvender sig. Det er bare ikke i orden," siger Dansk Folkepartis medlem af retsudvalget, Pia Adelsteen, til Politiken.

De seneste år har ministerierne ganske ofte overskredet svarfristen. Ifølge Information blev kun 40 pct. af knapt 1.000 aktsindsigtsbegæringer svaret til tiden.

Kontrol med forvaltningen

Flere aktører har et skeptisk øje på forvaltningen af den nye offentlighedslov.

Brancheforeningen Danske Medier, der har kritiseret lovens ændrede regler i forhold til ministerbetjening, vil indsamle afslag på aktindsigt for at undersøge den praktiske administration af loven.

Ligeledes vil Folketingets ombudsmand allokere flere midler til at holde øje med forvaltningen af den nye lov -  især paragraf 24, der der giver mulighed for at afvise en ansøgning om aktindsigt, hvis ministeriet selv vurderer, at der er tale om rådgivning af en minister.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også