Forskningsportal hægter sig på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Journalisthøjskolen overtager rollen som bevillingshaver for den populære forskningsportal Videnskab.dk.

At bygge bro mellem forskning og den brede befolkningen har siden 2008 været målsætningen for Videnskab.dk.

Sammensmedningen af forskning og formidling bliver nu også mere tydelig organisatorisk, da hjemmesiden fremover vil være institutionelt forankret hos Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Det ændrer dog ikke ved Videnskab.dks status som uafhængigt medie og redaktionens placering i Valby, skriver mediet på dets hjemmeside.

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Videnskab.dk har i forbindelse med mediets fem års fødselsdag samarbejdet om bogen ’Slip din viden løs’, og rektor Jens Otto Kjær Hansen ser frem til tættere forankring mellem de to fremover.

'Til gavn for medier og samfund'

”Videnskab.dk har på fem år bygget sig op som et yderst positivt bidrag til journalistik og publicitet i Danmark, gennemført i konstruktivt samarbejde med landets øvrige medier til gavn for både medier og samfundsoplysning,” siger han til Videnskab.dk.

Videnskab.dk ligger lige nu nummer 47 på FDIMs liste over landets mest besøgte netsider, ligesom mediet gennem samarbejdsaftaler leverer indhold til andre netaviser. Derudover er Videnskab.dk sammen med den norske søsterside Forskning.no også en del af det internationale nyhedssite ScienceNordic.

Siden støttes årligt med 2,5 millioner kroner fra Styrelsen for Forskning og Innovation. Mediet modtager desuden støtte fra Det Frie Forskningsråd, Det Strategiske Forskningsråd, Rådet for Teknologi og Innovation samt Kulturministeriet.

Videnskab.dk lancerer internationalt nyhedssite

Dr.dk udvider med 'Viden'

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også