Dr.dk udvider med 'Viden'

DR lancere en ny undersektion på Dr.dk som led i en opgradering af vidensstoffet.

Dr.dk går Videnskab.dk i bedene og lancerer et undersite med fokus på videnskabens verden. Det skriver mediehuset i en pressemeddelelse.

De første overskrifter tæller bl.a.; 'Sådan drejer uglen hovedet', 'Kør, flyv og sejl på alt fra madrester til kloakslam' og 'Sådan flyver bolden i Super Bowl' - og viden-sektionen skal dagligt bringe de vigtigste videnskabsnyheder med særligt fokus på tech, internet, klima og miljø samt naturvidenskab.

”Det er jo ikke sådan, at dr.dk ikke har haft videnskabsstof før nu, men det har typisk været spredt ud over nyhedssider og en artikler i programsider som for eksempel ’Harddisken’ og ’Videnskabens Verden’ på P1 og ’So Ein Ding’ på DR2. Programsiderne vil stadig eksistere, men der kommer også en masse indhold, som er særligt skabt til dr.dk/viden,” siger redaktør Peter Genild fra DR Medier i meddelelsen.

’Harddisken’s redaktion blogger for eksempel om nogle af de ting, de oplever, når de er ude, og viden-sektionen vil også hente vurderinger, analyser og kommentarer ud af DR-programmer som for eksempel ’So Ein Ding’.

”Viden-sitet skal ikke konkurrere på hurtige nyheder, og heller ikke på de smalle, nicheprægede historier. Det skal have en bred dækning inden for alle fokusområderne, så brugerne af dr.dk føler sig så godt klædt på med hensyn til dagens vigtigste nyheder inden for videnskabsstoffet,” siger Peter Genild.

Dr.dk/viden er det andet nye undersite, Dr.dk har føjet til for nylig - i begyndelsen af året lancerede huset livsstilssitet, 'Lev Nu'.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også