Her er omlægningerne i Berlingskes sparerunde

Berlingske nedlægger blandt andet AOK-redaktionen og omlægger sitet til mobilt univers.

Dagens sparerunde på Berlingske er overstået, og det medfører som ventet store redaktionelle omlægninger på avisen.

Avisen lukker redaktionen på AOK, og siden vil i stedet fremover fungere som kommercielt drevet univers med brugerskabt indhold og blogs. AOK skal fremover drives af Berlingske Medias mobilenhed WeMobilise. Det fremgår af en mail til medarbejderne.

Sammen med kulturredaktionen har AOK leveret indhold til et fredagstillæg i printavisen, og det er planen at fortsætte med det i den nye form.

Fra august bliver Berlingske Business Magasin desuden lavet om fra et ugemagasin til et månedsmagasin, som vil udkomme med de såkaldte  ”guld-numre”. Det gælder blandt andet temanumrene magtanalysen, Danmarks rigeste, Talent 100 og Imageanalysen. Der skal efter den nye plan udkomme ti årlige temanumre.

Omrokeringer på nettet

Samtidig igangsætter Berlingske en sammenlægning af flere af de hidtidige onlineuniverser. Rejseliv.dk og Sporten.dk bliver fremover lagt ind under B.dk og BT.dk.

Sporten.dk er blandt landets bedst besøgte sites, og trafikken derfra skal fremover være med til at styrke avisernes hovedsites.

I forbindelse med omlægningerne online nedlægger man en stilling som site manager på Rejseliv.dk og samtidig går Berlingske selvstændige sportsbemanding fra fire til to medarbejdere. De to aviser vil herefter i endnu højere grad end tidligere dele indhold.

Som tidligere beskrevet på MediaWatch fusionerer avisen desuden billedredaktionen med fotobureauet Scanpix.

Derudover foretager man omlægninger i produktionsstyringen og lukker aftenudgaven af radioprogrammet Millionærklubben på Radio24syv, som produceres af Berlingske Business.

Berlingske-sparerunde ender på 25 fyringer 

Fire fyres på dagbladet Berlingske i dag

"Den største sparerunde på Berlingske nogensinde" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også