Praktikkoordinator: Der mangler 50 praktikpladser

Efter en håndfuld år med overskud af praktikpladser til journaliststuderende ser der ud til at være for få pladser ved næste søgningsrunde grundet bl.a. pressede praktiksteder.
Dette forårs matchdage, hvor praktiksteder og praktikanter kan indgå aftaler vil foregå i slutningen af april. | Foto: Esben Nielsen
Dette forårs matchdage, hvor praktiksteder og praktikanter kan indgå aftaler vil foregå i slutningen af april. | Foto: Esben Nielsen

215 opslag om praktikpladser til 275 studerende, der står over for praktiksøgning dette forår. Det er realiteten netop nu, fortæller Martin Vestergaard, lektor og praktikkoordinator på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) til Journalisten.

Han forventer, at når studerende der tager orlov og lignende er fraregnet vil der mangle mindst 50 praktikpladser ved den kommende runde praktiksøgning, der spænder af i løbet af i april, siger han til fagbladet. En del af forklaringen er, at DMJX har genindført en 18 måneders praktikperiode, men et andet og uventet element er, at mediearbejdspladserne er økonomisk pressede og afventende.

”Det er for eksempel produktionsselskaber, der i højere grad end normalt siger, at de er tilbageholdende, fordi de afventer ordrer og så videre,” siger han til Journalisten.

Manglen kommer efter flere år med overskud af praktikpladser som følge af mindre undervisningshold og kortere praktikperiode hos DMJX-studerende.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også