Over 3000 søgte kvote 2-optag på DMJX

Antallet af ansøgere til journalistik faldt i år, mens det steg for bl.a. tv- og medietilrettelæggeruddannelsen og de to kommunikationsuddannelser på DMJX.
Foto: Niels Nygaard
Foto: Niels Nygaard

Ved fristen for kvote 2-ansøgninger den 15. marts havde Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) i alt modtaget 3186 ansøgninger på tværs af uddannelsesinstitutionens seks bacheloruddannelser.

Det skriver DMJX på sin hjemmeside.

Antallet af ansøgere til journalistik faldt fra 1032 sidste år til 980 i år. Derimod var der en stigning i antallet af ansøgere til tv- og medietilrettelæggeruddannelsen fra 360 ansøgere til sidste år til 381 ansøgere i år. Både kommunikationsuddannelsen i København og i Aarhus fik flere ansøgere i år end sidste år, og det samme gjaldt uddannelsen Medieproduktion- og Ledelse.

”Efter nogle år med højere ansøgertal i løbet af coronapandemien og lavere ansøgertal på bagkant af pandemien sidste år, så ser søgningen til uddannelserne på DMJX nu ud til at være tilbage på et mere normalt niveau,” skriver DMJX.

I år er første år, hvor studieretningen Coded Design under uddannelsen visuel kommunikation udbydes. Studieretningen modtog 66 ansøgninger, og forventningen er, at mellem ti til 20 studerende bliver optaget på det første hold, der har studiestart til september.

90 pct. af DMJX’ optag sker via kvote 2, mens kommunikationsuddannelsen som den eneste uddannelse også har et delvist optag via kvote 1.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også