Det er nødvendigt med en mere ambitiøs litteraturpolitisk, da bogbranchen er udfordret fra flere sider af bl.a. en lavere læselyst blandt børn og af digitaliseringen, der rammer forfatternes indtjening, fortæller flere fra branchen til Altinget. 

Ifølge Morten Visby, der er formand i Dansk Forfatterforening, er digitaliseringen en hovedårsag til, at kulturministeren og regeringen bør forbedre vilkårene for litteraturen, da streaming af bøger ”udhuler” mange forfatteres økonomi, siger han.

”Mens de kan tjene 30-40 kroner på en fysisk bog, kommer de ikke i nærheden af samme beløb, når en læser streamer deres bog,” siger han. 

Derudover opfordrer formanden til, at der med en ny litteraturlov også lægges en klar politisk strategi for, hvordan man sætter ind over for en let dalende læselyst blandt børn, da børn ifølge ham ikke eksponeres tilstrækkeligt for fysiske bøger. 

Christine Bødtcher-Hansen, der er direktør hos Danske Forlag, påpeger til Altinget ligeledes, at branchen er udfordret af flere tendenser, og herfra lyder opfordringen, at momsen på bøger i Danmark, der med 25. pct er verdens højeste, bør sænkes til nul, som i eksempelvis Norge og England, hvor der ingen moms er på bøger. 

Bogpanelets seneste årsrapport ”Bogen og litteraturens vilkår 2022” viste i januar, at digitaliseringen af bog- og forlagsbranchen sker i højt tempo og gælder både produktion, distribution og forbrug. Specifikt for distributionen af bøger, er de digitale tilbud tæt på at indhente de fysiske, var en af konklusionerne. 

“Når det gælder distributionen af bøger, haler de digitale tilbud ind på den fysiske distribution. Produktionen af bøger vokser, mens omsætningen for onlinehandlen ligger lige under salget hos de fysiske boghandlere, en balance, der må forudses at tippe inden for en nær fremtid,” lød det i rapporten.