Red Barnet udnævner ny pressechef

Ny ansvarlig for pressehåndteringen hos Red Barnet har en fortid som bl.a. pressechef i Bupl.
Foto: Torben Stroyer/ERH
Foto: Torben Stroyer/ERH

Laurids Bæk Simonsen bliver ny pressechef i Red Barnet.

”En fødselsdagsgave af de helt store er landet på mit morgenbord i dag. Til august starter jeg som pressechef i Red Barnet, og jeg glæder mig usigeligt meget til at fatte pennen og give børn i Danmark og hele verden en stemme,” skriver Laurids Bæk Simonsen på Twitter.

Laurids Bæk Simonsen har en fortid som bl.a. pressechef i Bupl og presse- og kommunikationschef i Headspace Danmark.

”Der er nok at tage fat på, når det kommer til at skabe gode børneliv. Nationalt har vi en trivselskrise, hvor flere og flere unge mistrives, og hvor ensomheden stiger. Internationalt har klimaforandringer, krige og konflikter drevet masser af mennesker på flugt. Ifølge FN risikerer 350.000 børn at dø af sult bare i Somalia denne sommer. For blot at nævne et lille udpluk af de mange virkelig vigtige dagsordener, som Red Barnet har fokus på,” lyder det fra Laurids Bæk Simonsen på LinkedIn.

Den nye pressechef tiltræder i begyndelsen af august.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også