Amerikanske annoncører vil se tv-bookinger mere an efter coronakrisen

En spørgeundersøgelse viser langt lavere lyst til at booke tv-reklamer for resten af året blandt amerikanske annoncører, der forventer at sætte 33 pct. færre penge af til forhåndsbookinger i år.
Foto: Jan Dagø/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
Foto: Jan Dagø/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

De beløb, som annoncører sætter af til tv-kampagner længere ud i fremtiden, ser ud til at blive noget mindre i år som følge af coronavirussets indtog. Det skriver Adweek.

I en rundspørge foretaget af Advertiser Perceptions blandt 151 amerikanske annoncører i begyndelsen af måneden viser, at annoncørerne har planer om at bruge 33 pct. færre penge på forhåndsbookinger af annonceplads i år.

"Forhåndsbookinger rammer lige i hjertet af den usikkerhed, annoncørerne kæmper med. De kan ikke lave langsigtede forpligtelser, men har heller ikke råd til at blive fanget i et tæt marked for last minute-bookinger," siger Justin Fromm, vicedirektør i Advertiser Perceptions.

Undersøgelsen tyder på, at annoncørerne er blevet mere forsigtige siden starten af epidemien. I marts viste en spørgeundersøgelse fra Interactive Advertising Bureau ifølge Adweek, at annoncørerne forventede at bruge 20 pct. mindre end først planlagt på tv-bookninger.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også