Ny datasag om Facebook under opsejling

Irsk datatilsyn vil igen have EU-Domstolen til at vurdere, om Facebook beskytter personlige data godt nok til, at de fortsat må flytte dem fra Europa til USA.
Foto: /ritzau/Jens Dresling/Arkiv
Foto: /ritzau/Jens Dresling/Arkiv

Den irske højesteret skal i løbet af tre uger beslutte, om den skal sende en ny, omfattende datasag vider til EU-Domstolen. Det skriver Berlingske Business.

Sagen drejer sig om, hvorvidt de personlige data, Facebook overfører fra Europa til USA er godt nok beskyttede på det modsatte side af Atlanten. Ifølge det irske datatilsyns direktør, Helen Dixon, er flere klager over de aftaler, som Facebook bruger som juridisk grundlag for sine overførsler til USA, "velbegrundede", og derfor vil hun have EU-Domstolen på banen.

Aftalerne, der er blevet klaget over, er de samme, som adskillige andre tech-firmaer benytter sig af, når de overfører personlige data ud af EU og kan få stor betydning for virksomhedernes udveksling af personlige data fra EU til USA, skriver Berlingske Business.

USA er siden 2015 ikke blevet betragtet som et datasikkert land af EU. For to år siden underkendte og omstødte EU-Domstolen EU-Kommissionens accept af USA som sikkert land i forhold til databeskyttelse, den såkaldte "Safe Harbour"-aftale.

Dommen satte punktum for en sag anlagt af den østrigske jurist Maximillian Schrems, der rejste spørgsmålet om hans Facebookdata var i sikre hænder i USA i kølvandet på blandt whistlebloweren Edward Snowdens afsløringer om amerikanske NSA's masseovervågning.

Siden har Facebook og andre indgået andre aftaler for at imødekomme EU, men de nye aftaler har altså også mødt modstand og står nu over for en mulig granskning ved EU-Domstolen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også