Venstre-profil foreslår krav om navn og adresse i kommentarspor

For at komme hård debattone til livs foreslår Søren Gade, Venstre, at medier skal kræve navn og adresse i kommentarsporerne for at kunne modtage mediestøtte.
Søren Gade. | Foto: Ditte Valente/Polfoto/Arkiv
Søren Gade. | Foto: Ditte Valente/Polfoto/Arkiv

Søren Gade, formand for Venstres Folketingsgruppe, mener, at det skal gøres til et krav for at modtage mediestøtte, at medier kræver navn og adresse af brugere, der kommenterer mediers artikler. Det skriver han i en blog på tv2.dk.

Blogindlægget handler om debattonen, særligt på nettet. Den er til tider for hård, mener Søren Gade, og for at komme det til livs foreslår han, at man skal stå frem med navn og adresse, hvis man skal bidrage til kommentarsporene rundt omkring på nettet.

"Jeg mener, at vi i de kommende medieforligsforhandlinger bør indskærpe, at de medier, der modtager mediestøtte, skal have de samme krav i kommentarfelterne, som der er, hvis man ønsker at få bragt et læserbrev i avisen. Altså, at man skal stå frem med fuldt navn og adresse," skriver Søren Gade.

Kravet om navn og adresse på kommentatorer er ikke det eneste, som i øjeblikket bliver debatteret som krav for at modtage mediestøtte. Tidligere på året meddelte Justitsministeriet, at man overvejer, "om det er muligt at indføre en ordning, som indebærer, at nyhedsmedier, der modtager offentlig mediestøtte, er omfattet af medieansvarslovens regler og Pressenævnets kompetence."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også