Alternativet holdes uden for medieforlig

Alternativet vil gerne, men må ikke tilslutte sig forlig på kulturområdet, fordi ét forligsparti har modsat sig.
Rasmus Nordqvist, kulturordfører, Alternativet. | Foto: Mads Nissen/Polfoto/Arkiv
Rasmus Nordqvist, kulturordfører, Alternativet. | Foto: Mads Nissen/Polfoto/Arkiv

Alternativet vil gerne tilslutte sig forligene på kulturområdet, herunder den mediepolitiske aftale, men det kan partiet ikke få lov til. Det skriver Information.

Rasmus Nordqvist, kulturordfører for Alternativet, spurgte daværende kulturminister Bertel Haarder (V), om partiet kunne komme med i forligskredsen uden vetoret, som de partier, der oprindeligt indgik forligene, har.

Svaret fra ministeren var, at ét forligsparti havde vendt tommelfingeren nedad og modsat sig at lukke Alternativet ind i forligskredsen.

"Det er sådan lidt voksenmobning, for Alternativet har jo ikke siddet ved nogle forhandlinger og sagt nej til en aftale for nu alligevel at ville med i denne. I stedet køber vi præmissen om, at forligene er gode nok, og beder som et nyt parti bare om at være med. Det er et kæmpe problem at blive sat uden for et helt politikområde som kulturområdet," siger Rasmus Nordqvist til Information.

Bertel Haarder ønsker ikke at oplyse, hvilket parti der modsatte sig Alternativets indtræden i kulturforligene.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også