95 pct. af danskerne bruger nyheder dagligt

Danskerne er storforbrugere af nyheder. Mange af brugerne kalder deres forbrug "flakkende", "overfladisk" og "flygtigt", viser ny rapport.
Foto: Jens Dresling/Ritzau/Arkiv
Foto: Jens Dresling/Ritzau/Arkiv

Den danske befolkning er storbrugere af nyheder, og behovet for at tjekke, hvad der er sket, opstår døgnet rundet. Det konkluderer DR Medieforskning i rapporten "Medieudviklingen 2016", som udkommer senere på ugen, skriver DR.

"95 pct. af danskerne bruger nyheder dagligt. Samlet set har befolkningen næppe tidligere fået så mange nyheder, som de gør i dag, og modsat radio – der er størst i dagtimerne, og TV, som er størst om aftenen, har online-nyheder, og ikke mindst dem på smartphonen, ingen primetime. De bliver brugt nærmest døgnet rundt," siger Lene Heiselberg og Henrik Gregor Knudsen fra DR Medieforskning til DR.

Medieforskerne har over en uge undersøgt 26 danskeres brug af nyheder på tværs af medier og platforme. Ifølge undersøgelsen kalder mange nyhedsbrugere deres adfærd for "flakkende", "overfladisk" og "flygtig". Medieeforskerne konkluderer dog samtidig, at de hurtige nyheder ikke er en direkte konkurrent til den mere klassiske nyhedsbrug.

DR Medieforskning oplyser desuden, at tv er det foretrukne medie til nyheder og baggrund. 77 pct. svarer, at mediet er blandt de foretrukne nyhedskanaler, mens radio, online og Facebook kommer på de følgende pladser. Hvis man udelukkende ser på de 12-29-årige, er tv også den vigtigste kanal til nyheder, men er kun 4 procentpoint foran Facebook.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også