Waoo bliver sponsor for esports-liga

Tv-distributøren køber sponsorat på Counter Strike-liga, der løber af stablen i 2017.
Foto: Energi Fyn
Foto: Energi Fyn

Tv- distributøren og teleselskabet Waoo kaster sig over esport. Det sker i form af et sponsorat af ligaen Waoo CS:GO, hvor deltagerne dyster i computerspillet Counter Strike. Det oplyser parterne i en pressemeddelelse.

CS:GO Ligaen vil løbe af stablen i 2017, og Waoo ser frem til at blive promoveret i sammenhæng med esport.

"Esport er en sportsgren i meget kraftig vækst, og gaming er blandt danskernes foretrukne underholdningsaktiviteter. Samtidig klarer danske spillere sig gennemgående rigtig godt på det absolut øverste internationale niveau. Esport rummer altså både interessante perspektiver i forhold til den professionelle dimension og er samtidig bare rigtig god underholdning for mange helt almindelige mennesker, og det vil vi gerne være med til at bakke op om," ustaler Jørgen Stensgaard, adm. direktør i Waoo, i pressemeddelelsen.

Det er selskabet Esport.dk, der står bag ligaen, som Waoo bliver sponsor for. Herfra er der tilfredshed med sponsratet.

"For fodbold er græsplænen, mål, fodboldstøvler osv. ret afgørende. For Esport og livestream-produktion er internetforbindelse et af de allervigtigste værktøjer, og derfor glæder det mig, at det netop er Waoo, som har valgt at bakke op om ligaen. Det her betyder for os, at vi ikke alene kan udvikle og strømline vores populære liga med turneringer og streams endnu mere, men vi kan også fokusere mere på øvrigt indhold på Esport.dk og på den måde udvikle aktiviteter i fællesskab, som kommer alle danske esports-interesserede til gode," udtaler Zahid Butt, direktør for Esport.dk.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også