Penge i falske nyheder

Falske nyheder er i kraftig vækst og handler ikke kun om at ændre holdninger, men også om jagten på "lettjente penge" ifølge sikkerhedsfirmaet CSIS.
Foto: /ritzau/Jens Dresling/Arkiv
Foto: /ritzau/Jens Dresling/Arkiv

Falske nyheder blev for alvor et emne under den amerikanske valgkamp, hvor flere af dem gik viralt.

Men de falske nyheder bliver ikke kun fabrikeret for at ændre holdninger – men også fordi der er penge at tjene på dem. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Hos sikkerhedsfirmaet CSIS anslår it-ekspert Peter Kruse, at man kan tjene op mod 50.000 kr. om måneden ved at producere falske nyheder.

”Det er et område i kraftig vækst. Især i udlandet, hvor tingene lige nu går rigtig stærkt. Men vi har også haft sager i Danmark, og de viser, at der faktisk er gode og lettjente penge at hente her,” siger Peter Kruse til Jyllands-Posten.

Han forklarer, at de falske nyheder i de danske sager, han har kendskab til, er blevet spredt via Facebook, hvor fabrikanten bag nyheden har tjent penge gennem såkaldte annoncenetværk.

Flere sikkerhedstjenester er opmærksomme på omfanget af falske nyheder, og herhjemme meddeler Politiets Efterretningstjeneste i en mail til Politiken, at man ”følger udviklingen i truslen fra fremmede stater”, og at man i den forbindelse er opmærksom på, ”at de kan gøre brug af en række redskaber for at udøve indflydelse i Danmark, blandt andet via sociale medier.”

 Facebook vil gøre brugerne til nyhedspoliti

 Sådan vil Facebook bekæmpe falske nyheder

 Falske nyheder bliver delt mere end de sande i USA 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også