Schibsted shopper igen i rubrikmarkedet

Den norske mediekoncern har endnu engang været på indkøb i rubrikmarkedet. Denne gang er kærligheden faldet på fransk virksomhed.

Den norske mediekoncern Schibsted er langt fra færdige med at købe ind på rubrikmarkedet. Schibsted meddeler nemlig, at koncernen køber franske MB Diffusion, som er Frankrigs ledende rubrikmarked for landbrugs- og anlægsmaskiner. Det skriver Kampanje.

MB Diffusion havde ifølge Schibsted indtægter på i alt 10,8 mio. euro, svarende til 80,5 mio. kr., i 2015.

"Selskabet har stærke synergier med Schibsted-ejede Leboncin.fr i Frankrig og har en international tilstedeværelse med udsigter til yderligere vækst," skriver Schibsted i en pressemeddelelse ifølge Kampanje.

Den norske mediekoncern er i disse dage i London og New York for at afholde investordage. Fra London fortæller mediekoncernen, at den fastholder sit mål om en årlig omsætningsvækst på 15-20 pct. for sine rubrikvirksomheder i de kommende år, og at den løbende vurderer mulighederne for yderligere opkøb og samarbejder i rubrikmarkedet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også