Afdæmpet anerkendelse til DR’s musikplan

DR’s musikplan bliver positivt modtaget af danske musikorganisationer, men de gode intentioner skal omsættes til praksis, lyder det. 
Foto: Finn Frandsen/Polfoto/Arkiv
Foto: Finn Frandsen/Polfoto/Arkiv

Større synlighed for dansk musik og musikformidling med originale greb er blot to af punkterne i den plan med 10 initiativer på musikområdet, som DR præsenterede i går.

Musikorganisationer roser DR for lydhørhed under tilblivelsen af musikplanen, der har været halvandet år undervejs. Samtidig fastslås det, at indholdet i initiativerne kan virke som en ”tynd kop te”, skriver Jyllands-Posten.

”Når jeg nu ser de 10 initiativer, kan jeg konstatere, at de ikke har ret meget tøj på. Det er ikke særligt konkret, hvad der står, og derfor kan det virke som en tynd kop te. Heldigvis skal vi mødes i DR til nye workshops, og så kan man håbe, at initiativerne vil have tøj på – og det rigtige tøj på,” siger Susi Hyldgaard, formand for Djbfa, en organisation for komponister og sangskrivere, til Jyllands-Posten.

Der er ros for gode intentioner i initiativerne i DR’s musikplan fra Niels Mosumgaard, der er formand for musikorganisationen DPA, men han peger samtidig på, at det bliver afgørende, hvordan 10-punktsplanen realiseres i praksis.

Skal sikre dansk lyd

Blandt de nye tiltag er et digitalt musikunivers på dr.dk, mens musik til børn får en opgradering i blandt andet Ramasjangs app. Derudover indeholder planen også et nyt podcasttilbud til musikinteresserede.

"Udfordringen er at modstå, at det danske drukner i den store, internationale Youtube-suppe. Vi er en lille nation, og i DR tager vi det meget alvorligt at forsøge at styrke den særlige danske lyd og musikscene – uden at være drevet af kommercielle interesser. Ligesom vi gør med eksempelvis dansk drama," sagde DR's radiochef Gustav Lützhøft til DR i forbindelse med præsentationen af den nye musikplan.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også