DR præsenterer ny plan for musik

DR vil hjælpe med at styrke den danske musik og lancerer plan med 10 nye initiativer.
Foto: Finn Frandsen/Polfoto/Arkiv
Foto: Finn Frandsen/Polfoto/Arkiv

DR søsætter 10 initiativer i en ny musikhandlingsplan med navnet "Nye veje for musikken". Den har det overordnede formål at skabe større synlighed for dansk musik og bedre digital musikformidling, oplyser DR i en pressemeddelelse.

Blandt de nye tiltag er et digitalt musikunivers på dr.dk, mens musik til børn får en opgradering i blandt andet Ramasjangs app. Derudover indeholder planen også et nyt podcasttilbud til musikinteresserede.

"Udfordringen er at modstå, at det danske drukner i den store, internationale Youtube-suppe. Vi er en lille nation, og i DR tager vi det meget alvorligt at forsøge at styrke den særlige danske lyd og musikscene – uden at være drevet af kommercielle interesser. Ligesom vi gør med eksempelvis dansk drama," siger DR's radiochef Gustav Lützhøft til DR.

DR's musikalske planer er blevet præsenteret for musikbranchen, og ifølge kulturdirektør i DR, Tine Smedegaard Andersen, er planerne blevet vel modtaget.

"Musikken er en del af DR's DNA, og derfor er det også så vigtigt for os at være i dialog med musiklivet om vores fælles muligheder og udfordringer med at sikre synlighed for dansk musik – og om nødvendigheden af at tænke nyt," siger hun.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også